Close

SELECT YOUR LOCAL SITE

Luk


  
Glemt din adgangskode?  |  Bliv medlem
  • BOOK
    EN FLYBILLET
  • BOOKING ADMINISTRATION
  • CHECK-IN
    ONLINE
  • FLY
    STATUS
  • FARTPLAN
    SØGNING

Sociale projekter og støtte til lokalsamfundet

Vores virksomheds strategi for social ansvarlighed tilbyder støtte til dem, der har det største behov. Denne støtte omfatter nødhjælp, finansiering af genopbygning af infrastruktur i områder ramt af naturkatastrofer, fremme global bevidsthed om alvorlige sygdomme og meget mere.

Specielle flyvninger gør børn glade

Børnene fik en speciel oplevelse, da de kom med om bord på en eksklusiv flyvetur over Qatar.

Formålet med det fælles initiativ mellem Qatar Airways og Dhreima, Qatars fond for forældreløse, var at bringe smil og glæde ind i børnenes liv.

Et hundrede børn i alderen 5-16 år blev inviteret med på den 20 minutter lange flyvetur. Luften var fuld af forventning og spænding da børnene gik om bord fra Doha International Airport - de fleste havde aldrig været om bord på et fly før.

Qatar Airways CEO, Akbar Al Baker, og Dhreimas generaldirektør, Khaled Kamal, bød børnene velkommen om bord, og var med på den specielle flyvning.

Bevidsthed om autisme får et skub

Qatar Airways er gået sammen med Shafallah Centre for Children with Speciel Needs for at fremme den globale bevidsthed om autisme.

En kampagne for at skabe bevidsthed blev lanceret på World Autism Awareness Day d. 2. april. I april måned udsendte vi en offentlig servicemeddelelse på alle flyvninger og uddelte bevidsthedsbadges og brochurer med oplysninger.

Vi samarbejder også med Shafallah Centre om at uddanne vores kabinepersonale i bevidsthed om handicap.

Qatar Airways personale hjælper med at rense strande

Over et hundrede medarbejdere fra Qatar Airways hjalp til med at rense stranden Al Wakra i forbindelse med den niende årlige nationale kampagne Green and Clean Qatar.

Kampagnen, der er organiseret i fællesskab af Qatar Airways og Qatars ministerium for kommune- og byplanlægning, indsamlede 30 sække affald. Stranden ligger 12 kilometer uden for Doha.

Støtte til Children's Brain Tumour Foundation

Qatar Airways har hjulpet med at finansiere gratis telefonlinjer og informationsgrupper til børnenes hjernetumorfond Children's Brain Tumour Foundation. Fonden er en almennyttig organisation, som er tilegnet forbedring af behandling, livskvalitet og langtidsudsigter for børn med hjerne- og rygmarvstumorer. Dette sker gennem forskning, støtte, uddannelse og rådgivning til familier og overlevende.

Qatar Airways bidrag hjælper med at give en livsvigtig livline til forældrene til nyligt diagnosticerede børn og til nyligt diagnosticerede teenagere, der står over for behandlings- og/eller forsikringsproblemer. Det bruges også til at tilbyde familierne et pusterum ved at deltage i Camp Sunshines hjernetumoruge og andre arrangementer.

Vi har alle brug for bedste venner

Qatar Airways støtter det internationale Best Buddies-program, der hjælper personer med intellektuelle handicap til at nå deres yderste potentiale.

Qatar Airways medarbejdere i hele verden bidrager med deres tid for at hjælpe intellektuelt udfordrede unge mennesker med at få den selvtillid og de evner, der er nødvendige for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Vi planlægger også at finde jobmuligheder for nogle af de unge i de lokalsamfund, vi opererer i.

Best Buddies er en inspirerende organisation og vi er stolte af at kunne tage del i disse børns forvandling.

Investering i udvikling af Kinas ungdom

I 2008 donerede Qatar Airways penge til China Youth Development Fund for at hjælpe dem, der er påvirket af jordskælvet i Kinas Sichuan-provins.

Initiativet Project Hope gav Qatar Airways mulighed for at finansiere to skoler i det ramte område. Finansieringen hjalp med at bygge midlertidige skoleboliger for 1.000 elever og en permanent bygning til 500 elever.

Vi er stolte af at have taget del i Kinas genopbygning, især da det handler om børn, der repræsenterer Kinas fremtid.

En håndsrækning til Asien

I 2008 donerede Qatar Airways 450.000 USD til Reach Out to Asia (ROTA), en velgørenhedsorganisation, der blev grundlagt i Qatar i 2005.

Dette bidrag har støttet udviklingsprojekter for lokalsamfund i Asien, herunder kvalitetsgrundskoleuddannelse til underprivilegerede unge. Nogle af ROTA's primære mål er at sikre gratis folkeskoleuddannelse, forbedre voksnes læsefærdighed med 50 procent og eliminere uligheder mellem kønnene - det hele inden 2015.

Qatar Airways er meget stolte af denne velgørenhedsorganisation, da mere end 60 procent af Qatars eget udlændingesamfund er fra Asien, deriblandt mange af vores egne medarbejdere.